Ledige stillinger søges
Ledige stillinger er ikke nemme at finde.
Umiddelbart skulle man mene, at det ville være i enhver arbejdsgivers interesse, at kunne oprette gratis opslag efter egnede ansøgere, eller for den sags skyld søge blandt mere end 1200 interesserede jobsøgere.
Det tror jeg stadig på det er. Jeg må bare konstatere, at jobbene ikke kommer af sig selv. Virksomheder er tilbageholdende med at benytte gratis jobportaler. Heldigvis er der flere virksomheder der får øjnene op for, at de kan opslå ledige stillinger på Fritidsjob.com, men der burde være mange flere…
Er det i virkeligheden fordi virksomhederne ikke har tid til at sætte sig ind i en ny software/hjemmeside, eller skyldes det manglende viden om mulighederne? Jeg tror det er det første, nemlig at der findes et utal af løsninger, og hver enkelt løsning er baseret på ny software. Løsningen i markedet vil derfor nok være mere service til virksomhederne. Altså, at en virksomhed kan få kandidater til at henvende sig, efter virksomheden blot har sendt en e-mail til jobportalen. Så succes med at tiltrække ledige stillinger til jobportalen, ligger nok i at yde den ekstra service det er, at lægge jobbet ind…
Men så kommer vi til udfordringen – så er det pludselig ikke gratis mere. Hvad mener du?
Hvordan ville du foretrække at få din næste ansøger i en ledig stilling?
